|
Odyssey er sprunget ud i dag
|
Jeg var så fantastisk heldig at få de sidste Odyssey fra
Frans Bruuns Rosenplanteskole på Fyn i det tidlige forår. Jeg modtog en usædvanlig god service fra Frans, som havde et ærinde i Nordsjælland og bragte roserne helt til min dør! Han får min varmeste anbefaling!
Efter at have kigget forventningsfuldt på alle mine roser i et stykke tid så jeg i dag, at nogle af dem endelig er sprunget ud på trods af den hårde regn i går og i nat. De fleste af mine roser er kun mellem 1 og 2 år gamle. Desværre måtte jeg skære flere roser ned til under jordniveau i april, da jeg opdagede, at de var alvorligt angrebet af stængelsyge. Flere af dem der klarede frisag er sprunget ud i dag! Se bare:
Øtv ses Harlow Carr som kom til sensommer 2010, Øth ses den smukke mosrose Salet, Ntv Stanwell Perpetual fra foråret 2010 og Nth St. Swithun fra sensommeren 2010 som jeg har sat langs rionet som udgør den ene side af terrassen. Den kan bruges som en lille klatrerose og har allerede MANGE knopper helt nede fra. Flere andre står lige på spring. De roser som jeg klippede helt ned under jorden er begyndt at skyde, men jeg forventer ikke et ordentligt blomsterflor af dem. Et par af dem er kun lige 5-7 cm oppe, mens andre lige pludseligt den sidste uge har fået travlt og er vokset 15-20 cm på ingen tid.
Odyssey er noget af det yndigste!!
SvarSletHjerteligst
Skønne, skønne roser! Det er en dejlig tid, vi går ind til nu :-)
SvarSletHvor er de smukke! Det er dejligt at de skyder godt på trods af den kraftige tilbageskæring - vejret med varme og sol er perfekt:)
SvarSletOdyssey har jeg aldrig hørt om før, men den er da skøn. Harlow Carr har jeg seriøst overvejet at anskaffe mig. Dejlige billeder.
SvarSletFrans Bruun handler jeg også ved, samt været til et foredrag med ham, han kan klart anbefales..
SvarSletKære Odysse, hvor jeg glæder mig til du springer ud hos mig :-D
SvarSletSå smukt så smukt!!!
God weekend Gro
Kære Nette
SvarSletDet blev jo kun få dage der gik, inden Odyssey også sprang ud hos dig. Og hvor er den bare skøn! Dine andre roser er også dejlige!
Men èn jeg klart kan anbefale, som har væltet mig fuldkommen omkuld er, 'Twice in a Blue Moon'. Jeg har også 'Blue Moon' - Men 'Twice in a Blue Moon' er meget større, og har pink støvdragere som 'Odyssey'.
Alle mine roser er sprunget ud(16 forskellige), men har allerede bestilt flere 'Twice in a Blue Moon' ;-) - Har prøvet at tage billeder af den, men det er svært at gengive noget der er så smukt