Haven

Haven
En lille have på 200 m2

lørdag den 18. juni 2011

Klokkernes himmelflugt m.m.

De lilla klokkeranker på vej op i skyerne. Armeringsjernet er 2,5 m højt.
Lilla klokker med blomsterknopper. Jeg håber de springer ud en dag.


Jeg lovede fru Krull at vise billeder af storkenæb Nodosum. Desværre  bliver farverne forkerte med mit sigt-og-skyd kamera. Farven er i virkeligheden en smuk lys violet. Den farve som man ikke kan bestemme sig til om er lyserød eller lyslilla.
I samme bed står disse også. Øtv dueskabiose, øth geranium Nodosum, ntv lyserød forglemmigej, nth Comte de Chambord. I bedet står også ridderspore Astolat, en mængde Dalby valmuer, lyserød katost, roserne Odyssey, Reine de Violettes, Rose de Rescht, lyselilla floks hesperis, violette duftlupiner, løvefod mm. Der er stadig mere bar jord end jeg bryder mig om, men det skal jo lige have en chance for at gro. Bedet blev anlagt i april.

12 kommentarer:

  1. Smukke blomster sammen :-) Selvom du synes der er for meget bar jord, så synes jeg alligevel, at det lyder som et dejligt bed :)

    SvarSlet
  2. Ih hvor er den fin din Nodosum!! Tak for kikket...man kan jo ALTID klemme en ekstra lille storkenæb ind ;-) kh Fru Krull

    SvarSlet
  3. Hej Nette, det må være lyst der lige gør nogle af blomstern lidt mørkere end de er. Jeg må jo også sige at, jeg er meget glad for Nodosum :)Jeg er sikker på at, Comteen ikke vil svigte dig hi hi ....
    Jeg går her og snuser til alle roserne og de 3 første Latyrus:-) jeg plukkede inde det kæmpe regnskyl -ummmmmmm
    K. Gro

    SvarSlet
  4. ......hvor ser de store og flotte ud dine klokkeranker Nette.......de skal nok velsigne dig med et overdådigt flor :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  5. Jeg tror ikke det varer længe før dine klokkeranker springer ud. Jeg er spændt på om mine bliver til noget for jeg har pint dem - fik aldrig pottet dem op i større potter så de er kun 30 cm høje nu. Det kan være svært at fange de rigtige farver på billederne synes jeg, men dine blomster ser dejlige ud og det lyder som en flot sammensætning.

    SvarSlet
  6. Hold da op, nogle kæmpe klokkeranker :-D
    Og hvor er den sød, den lille nodosum. Det lyder som et dejligt bed, du har sammensat :-)
    Måske kan du skrue et par sommerblomster ned i det i år indtil det vokser helt sammen?

    SvarSlet
  7. Wow, det ser bare rigtig godt ud med de klokkeranker!!! Jeg vil tro de springer ud om ca. 4 uger. Mine de første er ved at folde sig ud, dvs. at den yderste skal har sluppet selve blomsten og de krøllede blomster er ved at rette sig ud....så jeg er ikke glad for al den regn. - De andre blomster du har er også super skønne! - Jeg skal da love for du har styr på det, Nette....slut med at du kalde dig en novice!!! :)

    SvarSlet
  8. Der er livskraft i de klokkeranker. Jeg såede mine noget senere end de fleste. Faktisk 1 måned efter Dalby-kurset, og de er også ca. 2,5-3 meter op ad et plantestativ.
    Skønne billeder af de andre planter, og farverne ser i alt fald helt rigtige ud ;-)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  9. Hvor er du heldig der er knopper i dine klokkeranker, bliver da helt misundelig :-)
    Der er desværre ikke en´ eneste knop i mine endnu........ men ellers gror de ganske udmærket.

    SvarSlet
  10. Kære Rionette,

    ja, idag slipper du altså ikke for at få søndagsbesøg af mig. Du ved, sådan nogle gamle tanter, vil jo gerne på søndagsvisit engang imellem, ikke?:o)

    Uhm....appetitlige sager du fremviser:o) Det er jo lige så mit mundvand drypper ned i kruset med morgenkaffe (aaaaaaaaddddddrrr:o(!!!) Jeg skal da lige love for, at du har fået tjek på blomstersituationen, søde Nette. Dit nye bed lyder helt forrygende med de plantesammensætninger, du har valgt. Det får simpelthen englene til at synge...wow:o)

    Godt at mine klokkeranker ikke kan se dine. Så ville de virkelig få mindreværdskomplekser. Jeg er bange for, at mine bruger al krudtet på at vokse opad og udad i alle verdenshjørner, fremfor at sætte knopper.

    Om to uger præcis idag, kommer du og besøger din gamle tante. Det glæder jeg mig rigig rigtig meget til. Men det kan jo også være vi ses inden, hvis altså du får tid? Du skal jo også nå at dele numseklask ud.....:o)

    Håber du nød "Haven i Hune" igår. Jeg synes det var et helt fantastisk gensyn. Du kan godt glæde dig til de næste udsendelser. Foruden de helt vidunderlige havejuveler i Hune og Risskov, tager Anne også rundt og viser de dejligste private haver. Det program er bare skruet så godt sammen.

    Hav en dejlig søndag og på snarligt gensyn.

    De kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
  11. Tak for søde kommentarer.

    @ fru Krull, jeg har sat 6 Nodosum i bedet, som vel er 12 m2. Tror jeg. Løvet er lysegrønt med lidt store blade. De er jo fra i år og nogle af dem kun ca. 30 cm, men de vælter ikke!

    @ Hanne, årsagen til at jeg ikke fylder ud med sommerblomster er, at jeg regner med (!), at flere af væksterne kommer til at brede sig en del de næste 1-2 månder. Måske jeg skulle skrive "håber på" :-)

    @ jer der tror, I ikke har knopper i klokkerankerne: de gemmer sig i bladhjørnerne og kan være svære at få øje på i bladvirvaret.

    @ Hawaii-Flora, jo jeg er novice. Ind i mellem får jeg sat noget sammen, som ser fantastisk ud, men ofte griner jeg, for mange gange er det faktisk held. F.eks. har jeg sat nogle lyserøde allium unifolium sammen med allium christophii. Jeg havde totalt glemt, at jeg havde lagt unifolium, da jeg lagde christophii, men de ser forrygende ud sammen. Og sådan er det tit med mig :-) Samme unifolium har jeg lagt et andet sted og glemt dem. Derefter har jeg sat rosen Salet (SUUUUUK hvor er den smuk). De er VIDUNDERLIGE sammen. Sådan er der så meget.

    @ Tanten, Jeg sidder her og griner lidt, for jeg tror måske, at jeg er ældre end du, men det hitter vi ud af om 2 uger :-) Jeg har ganske rigtigt været SÅ heldig at blive udtrukket hos Claus, hvilket jo er et plaster på såret for sidste år, hvor jeg måtte græde mig selv i søvn over ikke at have været en af de heldige. Jeg havde middagsgæster i går, så jeg for rundt som en raketkugle om eftermiddagen, da Haven i Hune blev vist. Derfor var jeg kun med på en lytter. Hurra for digital optagelse, så da gæsterne var gået, og jeg havde ryddet op, gik jeg i seng og så udsendelsen kl. meget sent. Helt skøn, skøn, skøn udsendelse! Indhold, tempo, tydelig visning af plantenavne - ja alt sidder lige i skabet. Jeg havde jo her på bloggen opfordret til at folk skrev til DR og bad om genudsendelse, så jeg har OGSÅ husket at skrive til dem og sagt tak :-)

    Nu må jeg vist stoppe, inden dette bliver for langt :-) God søndag til jer alle.

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!