Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 14. april 2013

Jeg vidste, at Tante Grøns Have ville have "det"

Besøg i Tante Grøns have juni 2012.

Jeg vidste, at Tante Grøns bog ville være god. Ikke bare fordi enhver som har læst hendes positive og opmuntrende kommentarer på diverse haveblogs ved, at damen kan formulere sig - men fordi jeg har mødt forfatteren nogle gange og instinktivt vidste, at hun indeholdt en masse. En hel masse som hendes jyske beskedenhed holdt (holder?) godt og grundigt under lås og slå. Bogen åbner lidt op for låsen, og beskriver på smukkeste vis hendes meget personlige og følelsesladede forhold til haven og naturen. Cottagehaven, som hun til stadighed arbejder på at forbedre sammen med sin Syrenprins, er nu allerede dejlig, og bogen beskriver hendes oplevelser her gennem et kalenderår. Jeg har været så heldig at se haven ikke en men to gange og kan bekræfte, at den virkelig er så vidunderlig, som man får indtryk af, når man læser bogen.
Et lille udsnit af Tante Grøns have 2012.
 
Bogens billeder er taget af Claus Dalby, og kender man lidt til hans formåen med et kamera, ved man, at han kan tage gudsbenåede stemningsfulde billeder. Jeg ved ikke, hvem der har udvalgt bogens billeder, ud af de sikkert tusindvis af billeder han har taget gennem året i Tante Grøns have, men de er som en fin illustrerende underlægningsmusik til forfatterens ordstrøm.
Claus Dalbys billeder er nok en kende bedre. Men her er et af mine sigt-og-skyd billeder fra 2012.
 
Ordet poesiprosa dukkede hele tiden op i mit hoved, mens jeg slugte bogen. Det er selvfølgelig noget vrøvl. For enten er det prosa, eller også er det poesi. Men de billeder som Tante Grøn formår at male med sin prosa  i mit hoved er som poesi. Bogen vidner om, at Tante Grøn er et vidunderligt dejligt menneske. Selvom jeg er nogle år ældre end Tanten, har jeg i lang tid sagt, at jeg gerne ville adopteres af hende. At hun er et fint og givende menneske lyser ud af bogen. Hvor ville jeg gerne have bare en brøkdel af hendes viden og evne til at kreere have.

Jeg er selv forliebt i den småvilde cottagehave stil, og kan man lide den, må man ikke snyde sig selv for denne bog. Det er slik for sjælen.

12 kommentarer:

  1. Jeg har fået bogen og glæder mig til at læse den, måske endnu mere nu, efter at have læst dit indlæg.
    Jeg har også bestemt, at jeg skal til Mors i august.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
  2. Åh hvor jeg glæder mig til at få tid til at læse den.
    Hvor er det en flot beskrivelse du giver både af personen men også af haven. Og dine billeder er absolut i top.
    Tak for kigget.

    Hilsen Helga

    SvarSlet
  3. Glæder mig til, at posten kommer med et eksemplar af tantens bog til mig :-)

    SvarSlet
  4. Kære Nette
    Du har så evig ret. Jeg nyder i den grad at læse bogen.
    Dine billeder minder mig om nogle skønne sommerdage og jeg synes at du med dit sigt og skyd kamera har fanget nogle pragtfulde billeder:-)

    SvarSlet
  5. Det er ihvertfald nogle skønne billeder, du har taget af Tante Grøns have!
    I mine øjne har Tante Grøn et meget ujysk sprogbrug. Med det blomstrende sprog hun bruger. Jeg tænker, at hun må komme fra et helt andet sted oprindeligt, for hun er bestemt ikke bange for superlativer, og der jeg synes ellers jyder har en tendens til at underdrive (jeg har en jysk svigersøn). Det er jo det, jeg synes, er kendetegnende og dejligt ved fru Grøn! Hun er helt sin egen!

    SvarSlet
  6. Fine billeder, Nette :)
    Din anmeldelse af bogen passer perfekt og den er skøn at læse i. Får bestemt lyst til at aflægge Tanten besøg på en af de åbne havedage i år.

    SvarSlet
  7. Jeg istemmer hvert et ord du siger. Den dejligste bog fra en dejlig havequinde... :)

    SvarSlet
  8. Så fik jeg dig endelig at se, Nette, må jo være dig, der er på det første billede, sammen med tanten...nej, undskyld Nette. Dejlige billeder og dejlige ord, om den dejligste havetante. Jeg har endnu ikke læst, men det er der gode grunde til, så jeg venter tålmodigt, kan jo se rundt om jeg kan glæde mig, så jeg skal nok nå det.

    SvarSlet
  9. ja... det er en utrolig spændende have Fru Grøn har :)

    SvarSlet
  10. Åh ja det er den Nette....det rene slik der er væk inden du for set dig om. Jeg læste og læste og vandrede med hende ud på de hellige havestier....skøn bog jeg helt sikkert vil tage frem igen og igen og igen ;0)

    Knus Dorthe - der elsker dine sigt og skyd billeder ;0)

    SvarSlet
  11. En dejlig bog, en dejlig have, en dejlig dame - det er jo et helt kinder-æg ;-) Håber jeg får lov at opleve den skønne have en gang mere "live" - indtil da sluger jeg bogen råt.

    SvarSlet
  12. Hej Nette. Mange tak for din rigtig søde ros til mit drivhus, jeg vil give igen med en fortjent ros af dine sigt og skyd billeder, som jeg finder en hel del bedre end mine. Jeg har arbejdet meget med foto igennem årene, men må nok erkende at det ikke hører til mine talenter. Der er næsten altid liv i dine billeder, hvorimod mine gang på gang bliver for flade, uden dybde og varme. Tror jeg muligvis skal overvejes Tantens bog. Det kunne være jeg også blev bedre til foto...
    Henrik

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!