I Sne står urt og busk i skjul

Der er ikke meget at vise frem i haven for tiden. Det hele ser lidt trøsteløst ud. Mange bloggere viser vidunderlige opstillinger og billeder af smukke frøstande med hvide hatte.

"Yndigt" er ikke lige et ord, som falder mig ind, når jeg kigger mig omkring i min egen have.

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

 

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de småvinger,
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! - hver blomst udspringer.

 

Giv tid! og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

 

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid! og bi på herrens stund,
- hans skønhedsrige kommer.

 

Tekst: B. S. Ingemann, 1831
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866

 

En ganske pragtfuld gammel dansk sang, som jeg har sunget fra jeg var barn masser af gange uden egentligt at tænke over teksten. Må jeg med stor skam melde.

"giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue."

Ja, det må man så sandelig da håbe med al den planlægning og indkøb af frø og småplanter m.m., som vi har gang i disse dage. Selv er jeg meget utålmodig i min venten på forår. Nu er det jo muligt, at hr. Ingemann ikke blot digtede om forårets komme, men det vil jeg tillade mig at tro lige nu.

 

I dag gik jeg ned i haven med et mål for øje. Hanne havde vist billeder fra sit forede drivhus med udsprungen Clematis Pixie. I går da jeg var nede og kigge til mit eget eksemplar, som står med dyne på i mit uopvarmed havehus, lagde jeg ikke mærke til, om der mon var knopper. Blot var jeg lykkelig over, at den tilsyneladende havde overlevet. Indtil videre. Pixie er en helt vidunderlig stedsegrøn klematis med måneskinsgule små blomster, som dufter helt forrygende og kraftigt. Desværre er den ikke helt vinterhårdfør. Derfor står den også på et bord sammen med et par andre planter, som der ikke var plads til i mit grønne plastikdrivhus (Det Grønne Plastikhelvede).

Det er i forvejen ved at brase sammen, da hylderne er tynget af krukker.

 

Jeg kan ikke klappe i hænderne over blomster endnu, som Hanne kan,  men der var dog "noget" i bladhjørnerne, som måske kunne være begyndelsen?

Hvor jeg dog håber, at denne pixie klarer vinteren.

Bordet med planterne pynter ikke just. Det ligner mest et forvirret spøgelse, som er gået forkert.

 

Det bringer mig til det næste: Der er SÅ meget jeg ikke ved.

Hvad betyder det f.eks., at man skal "vande sparsomt"?

 

Udover at der står krukker med stauder i Det Grønne Plastikhelvede, har jeg også fyldt op med krukker indeholdende planter under mit udhæng til Kagehuset. De får ingen væde, hvor de står. De skal naturligvis ikke vandes i frostvejr - duuuhhh - og jeg er da også klar over, at de sover vintersøvn,

 men hvor meget vand skal de have?

 

Så vidt jeg har kunne se, er der kun gået en enkelt krukke med planter i stykker i Det Grønne Plastikhelvede, ingen under udhænget og ingen af ovenstående i Kagehuset.

Planterne under det hvide fiberdug har alle grønne blade.

Men 2 meget store krukker, som jeg havde tømt og sat på hovedet og på fliser er gået i stykker.

Det har jeg beklaget mig over i et tidligere indlæg, for jeg er ærgerlig. Kunne forstå det, hvis der havde været jord eller planter i. Nå det nytter ikke at græde over spildt mælk. Videre.