Sidste år lagde jeg ca. 500 løg i min lille have. Nogle blev ikke som forventet og blev hevet op igen. Hvis ikke det passer til det øvrige, er formålet jo tabt. Blomster skal skabe stemning og være smukke. I år købte jeg supplement af de smukke og vovede mig ud i nogle nye. Købte vist kun et par hundrede, men det var lige som om, at de formerede sig, når jeg vendte ryggen til. Blev dog ENDELIG færdig i går. Tror jeg nok.
I "Påskeægget", som er et forholdsvis stort og nyt bed anlagt i 2011, supplerede jeg med den liljeformede Green Village (den ligner en liljeformet Greenland).
Som det fremgår er beddet tæt pakket.
Til det samme bed har jeg har i år købt en del Pink Diamond.
Der er i forvejen også narcissen Thalia samt en masse andre løg.
I det andet af de lidt større bede har jeg suppleret med China Town.Det tulipanen øverst med de hvide kanter på løvet. Tulipanen uden de hvide kanter er Foxtrot. Desuden har jeg i år købt nogle Green Wave (nederst). Farveskalen er ens, men tulipantypen er forskellig.
Da haven er lille, har jeg valgt at samtlige tulipaner skal være i samme farveskala.
For at det ikke skal være lyv, kom jeg også lige til at købe nogle Webers Parrot. Lidt efter devisen "det kan aldrig blive for meget". De kan jo altid hives op, hvis det alligevel skulle være tilfældet (Billede lånt fra nettet).
I et andet nyt bed fra 2012 satte jeg Dalby tulipanerne Dreaming Maid og Maytime fra Bilka. Var ikke nemt at finde gode billeder af dem fra nettet. De ser helt anderledes ud på pakningerne.
I de små bede rundt omkring med vækster, som vokser i højden har jeg i år sat Bakari Lilac Wonder og lyserøde snepryd Pink Giant.
Sidst men ikke mindst lagde jeg en stor pose vibeæg:
Jeg har i år valgt at sætte mine havemøbler ind i Kagehuset. Bl.a. for at gøre plads til nogle af de høje krukkevækster under udhænget foran huset. Der er blevet lidt trangt indendørs, men nu er der så også plads til at sætte nogle af de udendørs lidt sarte krukker op på et af bordene inde i huset. Der er dog stadigt plads til at hygge med te, sandwiches og en havebog eller to,
når mørket eller regnen indfinder sig.
Zibro petroleumsovnen kan med lethed varme det 12 m2 store Kagehus op. Jeg tænder for ovnen, inden jeg roder rundt i haven. I går var der 4 grader, da jeg tændte for ovnen.
To timer senere var der 24 grader.
Der er ingen el i huset, så der er gang i stearinlys og olielamper, når mørket falder på.
Man kan nu også stadigt kaste sig på sengen, hvis det skulle blive "nødvendigt".
Åh, så hyggeligt der er i dit lille Kagehus. Og jeg kender dét med den lille have - min byhave er omkring det samme. Jeg er til de samme farver som dig. Selvom mange andre farver er smukke, er det nødvendigt at vælge dem ud, der matcher. Og så gør det ikke noget, det er dem, der giver et romantisk udtryk.
SvarSletNu er dit driver-hus jo berømt og utroligt sødt! Du er en heldig (dygtig) hus-ejer :0)
SletHvor ser det hyggeligt ud i dit hus. Jeg er netop ved at indrette mit, og glæder mig over at få lov til at kigge ind hos dig.
SvarSletJeg bryder mig ikke om for mange møbler, men denne vinter bliver der godt nok pakket i det lille hus.
SletHvor ser der hyggeligt ud i kagehuset også efter du har rykket møblerne ind. Det er dejligt at du stadig kan bruge det her i novembermørket for der er en egen stemning i sådan et træhus.
SvarSletDet var godt at du fik løgene i jorden og tusind tak for alle navnene - nu har jeg fundet ud af at den tulipan jeg har sammen med Angelique og som jeg havde mistet navnet på er Holland Chic.
Jeg er sikker på at det bliver smukt til foråret og må vidst også invitere mig selv på the hos dig når dine tulipaner står i flor;-
Det var så den weekend, ha nu en dejlig uge.
KH Lisbeth
Du skal så sandelig være velkommen til at komme forbi! Jeg insisterer :0) Har billeder på nethinden og håber det bliver "rigtigt" i år.
SletSkønt at få de sidste løg i jorden, - men pas nu på du ikke forvilder dig ind hvor de stadig har løg på tilbud... ;o)
SvarSletDet ser superhyggeligt ud i dit kagehus, dejligt at det kan bruges hele året. Jeg lurer lidt på den petroleumsovn, men den må kunne googles. Bare for at se hvad forskellen er på min drivhusbrænder og så den du viser der.
God aften til dig :o)
Jamen fru Fniis, man kan aldrig vide, for jeg bor i et område, hvor de sagtens kunne finde på at hoppe op i kurven. Ved ikke hvad alle I med store haver gør, for jeg synes løglægning er en temmelig tidskrævende beskæftigelse.
SletZibro ovnen er effektiv. Jeg bruger Zibros petroleum og den lugter kun lidt, lige når jeg tænder og slukker.
Godaften Nette.Det bliver da et helt eventyrligt syn til foråret når alle dine tulipaner springer ud.Så har du glemt hvor besværligt det var at lægge så mange løg.Der ser rigtigt hyggeligt ud i dit lille hus,med levende lys.
SvarSletGod aften til dig knus Jette
Jette, du har ret i, at det med havebesvær er lige som børnefødsler. Man glemmer hurtigt besværet, når det smukke viser sig.
SletHer var det flotte tulipaner, liker fargekombinasjonen godt. Og sååå utrolig hyggelig i kakehuset. Er det et slag bakstehus hvor man tidligere bakte brød o.l.? Jeg har kost meg i stemningen som er der inne :)
SvarSletHaha, næ nej, huset er blevet døbt Kagehuset, fordi den eneste måde, hvorpå jeg kan lokke min søn i haven, er ved at friste med te og kager :0)
SletHej Nette,
SvarSletHvor er det godt at du endelig blev færdig med at lægge løg. Jeg er desværre endnu ikke færdig, men mon ikke frosten forsvinder i løbet af dagen, så jeg kan komme i jorden igen.
Skønne billeder fra dit lille kagehus :)
Du har masser af tid endnu Lene. Jeg mangler til gengæld at tømme alle potter med dahlia :(
SletSkønne løg og sikke et fint lille kagehus. Ser meget hyggeligt ud :-) Jeg har lige fundet din blog. Er ny i dette store blogunivers. Jeg har meldt mig som læser og sætter dig også på min blogliste. Og så vil jeg glæde mig til at følge dig og din have.
SvarSletVelkommen til Blogland. Her er så mange skønne blogs med vidunderlige haver. Eneste ulempe er det med tiden :-)
SletKære Nette hvor skønt at høre fra dig på min blog. Hvis man kunne uddele en præmie for mest hyggelige havehus tror jeg, jeg ville stemme på dig. Der ser rigtigt dejligt ud, og jeg kan stadig genkalde mig følelsen når vi selv tog i kolonihaven om vinteren og tændte gasovnen. Imens savede jeg ofte i noget træ en times tid eller to udenfor og min daværende kæreste (i dag hustru) lagde de sidste løg eller gravede køkkenhaven færdig. Herefter lige en lille time indenfor med termo the og drømme om forår.
SvarSletVenligst
Henrik
Kære Lavendel-Henrik, Tak for roserne. Ved ikke om I savner kolonihaven, men hyggeligt er det nu. Min er jo ikke en "rigtig" kolonihave. Jeg bor i lejlighed 60 meter nede af en lille sti :-) Alligvel er det som at komme på nano-ferie, når jeg er i haven.
SvarSletJeg bliver altså lidt misundelig, når jeg se, hvor mange løg der lægges rundt omkring ;-)) Jeg har lagt nogle i år, men jeg graver jo meget i bedene, så det bliver ikke til så mange.
SvarSletNej da, hvor ser der hyggeligt ud i Kagehuset - det kan da næsten ikke blive hyggeligere. Sikke en skøn venindeaften man kunne have :-)
Kh. Marlene
Et eller andet forårfyrværkeri har du nok i stedet for.
SletHar endnu ikke holdt venindeaften i Kagehuset, men det er da en god idé.
Hvor ser det hyggeligt ud i dit kagehus.
SvarSletDet bliver spændende at se alle de mange blomster du må få til næste år.
Ha´ en god aften.
Jaaaaa, jeg kan næsten ikke vente til foråret. Jeg labber haveblade og havebøger i mig for ikke at få abstinenser.
SletSå fantastik det bliver med de løg søde Nette - og farvekombinationerne er lige i skabet ......det bliver et drømme dejligt syn om et par måneder :0)
SvarSletHvor ser det bare hyggeligt ud derinde i dit kagehus......ren råhygge og charmerende - LOVE IT
Knus Dorthe
"Om et par måneder"! Bare det var så vel :0)
SletVinter setupet er noget anderledes, men det fungerer.
Vilka ljuvliga tulpaner du valt och så mysigt du har det i ditt Kagehus!
SvarSletHa det gott!
Jeg vil bare ønske en glædelig jul til dig og din familie !!
SvarSletHvor er det hyggeligt dit kagehus, det er så viiilldt at vi to har noget der minder så meget om hinandens. Du er bare et par år længere i processen end mig.;-)
SvarSletMin kolonihave er også uden strøm, så hos mig bliver den lille kamin også brugt lystigt i de kolde måneder, jeg nyder også at gå og rode i haven selvom det er koldt derude og komme ind og nyde en varm kop kaffe.
Oven på kaminen har jeg en gammel madam blå, med vand i så inden jeg skal hjem er der altid varmt vand til opvasken.
Mange Hilsner fra Linda