Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 4. november 2012

Det hæslige, det pæne & det lækre


Det hæslige: Grimmere kan det næsten ikke blive. Så jeg satser helt vildt på, at det nye drivtelt i det mindste er funktionelt.

Lige om lidt udkommer Claus Dalbys nye drømmeklippert af en bog om drivhuse, som jeg glæder mig til få i hænderne. For selvom jeg ikke har plads til et drivhus, vil jeg glæde mig til at se, hvor smukt andre rundt om i Skandinavien har indrettet sig. Min lille have er kun ca. 200 m2, og jeg har allerede et lille træhus, et lille skur (bag ved Kagehuset), en lille terrasse, en lillebitte dam med guldfisk - så nej - der er ikke plads til et drivhus hos mig. Med mindre ........

Nogen kunne tænke sig at sætte et lillebitte viktoriansk drivhus i produktion til en fornuftig pris. Bare sådan et lillebitte smukt et af slagsen til at sætte sine krukker ind i om vinteren. Med dimser på taget og hele molevitten. 2,0 m x 1, 50 m ville passe mig så udemærket. Man kan ganske vist få små drivhuse, men jeg har endnu ikke fundet et, som var pænt, og jeg gider ikke høre på, at et drivhus ikke kan blive for stort. Vås og vrøvl. Vi er mange med små haver i dette land, som har brug for et sted at gøre af krukkerne om vinteren. Hvorfor små drivhuse skal være så kedelige (læs: grimme), er mig en gåde. Man må da kunne forene det praktiske med det estetiske.

"Dragtposen" ovenfor er købt i England, for jeg kunne ikke en gang finde sådan et grønt plastikhelvede i Danmark. Det måler 142 cm bredt x 72 cm dybt x 197 cm højt. Menageriet er sat lidt af vejen for den ene ende af haven, hvor det ikke lige springer i øjnene. Det er planen, at det skal tages ned igen til foråret. Resten af de fyldte krukker med høje vækster bliver sat ind under udhænget på Kagehuset, og så må jeg jo krydse fingre for, at de overlever. Synes vinterklargøringen går lidt langsomt i år, så frost og sne må meget gerne blive væk et stykke tid endnu.

Det pæne: Lige siden jeg så Nordens Oliven - Pyrus Salicifolia "Pendula" - i Claus Dalbys have har det stået på min ønskeliste. Bilka har haft det siden sidste år i to størrelser.
Claus skrev på et tidspunkt, at der var fordele ved at vælge det største, og jeg gør jo - næsten - altid som Claus siger. [note til mig selv: Pas på med skriftlig sarkasme]. Da det gik op for mig, at de store 2 m høje træer var på udsalg hos Bilka for trehundrede kroner. Kr. 300,-! kørte jeg til Bilka for at hjemføre et træ i den store størrelse. På planteskoler koster træet i samme størrelse omkring kr. 1000,- Det var noget af en Gøg og Gokke forestilling for mig at få træet bragt hjem. Men hjem kom det. Med nød og næppe.

Nu viser det sig, at det nok ikke ser så godt ud på den plads, jeg havde tiltænkt det. Træet er faktisk næsten 3 m højt med rodklump og grene, og det er svært at finde et sted med plads til smuksakken. I dag kom en havenabo forbi for at hjælpe mig med at finde det helt rigtige sted. Jeg slæbte rundt på træet fra det ene til det andet sted. Vi boksede også rundt med en kæmpestor krukke for at se, om det skulle stå på terrassen, men nej. Jeg er i tvivl som bare pokker, men jeg må vel beslutte mig.

Det lækre: Selvom dette er en lidt kedelig årstid på flere måder, har Bilka flere fristelser. Lidt forskellige ting og løg hoppede op i kurven. Kan berette at de løse Claus Dalby små løgposer f.eks. kun koster kr. 12,- nu. Svært at gå forbi sådanne tilbud.

Lækre haveredskaber er en sand fornøjelse at bruge. Dette dejlige ørnenæb kan man erhverve sig for kr. 179,- i Bilka netop nu.
Det skal nok komme på arbejde til foråret. Ikke svært at forestille sig at det er godt at klippe tykke rosengrene med.








 

28 kommentarer:

  1. 3 ting, Nette det er jo et helt kinderæg.
    OK jeg giver dig ret, teltet er grimt, men jeg håber sammen med dig at det er praktiskt og så gør det ikke noget det er trods alt til vinterbrug og du har puttet det pænt ad vejen.
    Nordens oliven vil være flot i din have og heldigvis bliver det ikke voldsom stort, gad vide hvor du ender med at sætte det?
    Ørnenæbbet ser lækkert ud og jeg håber at det er godt at klippe med:) Jeg sværger til mit eget som er knap så æstetisk lækkert, men er super godt at klippe med.
    Det var godt at du kom på banen med et indlæg og især synes jeg det er fint at få både anmeldelser og anbefalinger med på vejen.
    Hyg dig:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror nok jeg inddrager lidt græs og laver et lille bed i rundingen mod det østlige bed. Der mangler lidt højde. Bare det ikke kommer til at skygge for roserne!

      Slet
  2. Hvis du nu ikke kan få plads til nordens oliven i din have, propper du det da bare ind i bilen og kører retur til Greve, men i stedet for at dreje til venstre kører du til højre, og så kender du vejen :)
    Nej, spøg til side. Jeg håber du finder en god plads til det, for det er simpelthen så smukt. Jeg vil råde dig til at finde en plads i jorden, for der holder de altså bedre.
    Ha' en god uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan godt fortælle dig at køreturen hjem i en citybil med et næsten 3 m højt træ ikke skal gentages!

      Slet
  3. Norden oliven er et skønt træ med et fantastisk løv. Jeg har købt en mini udgave af træet, og allerede første år kvitterede træet med de skønneste små hvide blomster!
    Nej sådan et telt er ikke en skønhed, men en uundværlighed og det må jo borge for noget! Vil ønske for dig, at nogen ser dit opråb og får lavet et skønt mini-drivhus med viktorianske gesvejsninger og andet godt! Der er jo mange derude med små haver og store havedrømme!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at se små blomster på træet.

      Slet
  4. Ja det er godt at komme i Bilka på denne årstid, så findes der mange skønne ting og planter til ½ pris, det plejer jeg også at benytte mig af. Jeg har også et lille træ af Nordens Oliven, jeg har tid til at vente til det vokser til. Der skal god plads i bilen til at transportere sådan et hjem.
    Held og lykke med at finde den rigtige plads til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skulle muligvis have valgt et i mindre størrelse, men faldt for dette. Synes ikke det så stort ud i Bilka :-)
      Købte også lidt flere løg. Spørgsmålet er, hvornår katten jeg får tid til at få dem lagt.

      Slet
  5. Kære Nette.

    Nøjagtig som du, går jeg også med drivhusdrømme i maven. Bare et lillebitte men smukt et af slagsen, ville få havehjertet til at slå kolbøtter af lykke. Lad os håbe, at vi engang bliver de stolte ejere af et lille victoriansk-inspireret drivhus.

    Jeg håber du finder STEDET til din smukke Nordens Oliven. Jeg vil også fraråde at plante den i en krukke. Selv havde jeg to små i krukker, der begge måtte lade livet sidste vinter. Som overstander findes der næsten ikke smukkere træ end den dejlige Pyrus.

    Lækkert klippekram du har fået op under neglene. Tænk at noget så lavpraktisk kan laves så æstetisk.

    Hav en rigtig dejlig ny uge.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville EEEELSSSKKEEEEE et lille yndigt drivhus! Det er helt ærligt blevet en drøm. Så hvordan skal det ikke gå, når jeg om få dage sidder med CDs nye bog i hænderne? Tror det er en farlig bog for mig.

      Slet
  6. Hej Nette.
    Det er altid et problem at finde plads til 'det grimme' i haven, synes jeg. Heldigvis er dit drivtelt væk, når du igen skal nyde de varme dage i haven, og det er da super smart til vinteropbevaring af dine potter.
    Smuk grensaks.
    Er sikker på, at du finder den rette plads til Nordens Oliven - før eller siden :o)
    Jeg glæder mig til at følge din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har alle ting og sager, som gør sig bedst ved at blive gemt af vejen. Grimme nødvendigheder. Kan nu bedste lidt at hjælperedskaber osv. er lidt lækre.

      Slet
  7. Hej Nette.Ja! man finder den løsning der passer ind i haven, så det er da et fint lille telt til vinter opbevaring.Har selv købt en nordens oliven,og har sat den i en stor krukke.Håber den klarer vinteren.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror det komme an på, hvor krukken står, og hvordan vinteren bliver. Bedst hvis ikke træet får for meget væde om vinteren.

      Slet
  8. Hvor jeg kender det der med at finde den helt rette plads til havens nye vidunder. Jeg flytter også rundt med potterne ind til jeg pludselig fornemmer at de er kommet på plads. Min teori er at de har stået i de potter så læge allerede at det nok ikke skader at bliver der lidt endnu i min have. Ind til videre har det virket helt fint. For tiden står en enkelt pæretræ og vokser lidt til i potten. Jeg har planer om at plante det ud i dette efterår, men det er vist ved at være sidste chance nu. Du finder sikkert det rette sted til dit træ også. Giv dig bare god tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan være lidt impulsiv i mine indkøb og har ofte problemer med at få ting placeret. Man kan jo også sætte potter ud i bedene. Behøver ikke at holde dem på terrassen.

      Slet
  9. Jah.... jeg ved, hvad du mener, men jeg bryder mig ikke om, hvis det hele bliver for pænt, for så keder jeg mig. Jeg kan godt lide, at haven også summer af produktivitet, og det udstråler dit lille drivhus. Drivhussnedkeren laver i øvrigt flotte trædrivhuse, og han laver også efter ønske (har selv fået lavet et ret stort et af ham). Og som kontrast har jeg jo min store drivhustunnel af plastic, som nok ikke kan gå under betegnelsen pæn (!), men jeg er glad for det og værdsætter det måske mere, nu hvor jeg har fået opsat det pæne drivhus, for pyh... tænk hvis det hele blev for kedeligt på matriklen ;-))))

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Vil kigge lidt på Drivhussnedkeren igen. Det med at du ikke synes, at det må blive for pænt ....... øh altså - det må det godt blive hos mig, men det er der vist ikke megen fare for :-)
      Håber de flotte solhatte overlever i mit plastikhelvede i krukkerne.

      Slet
    2. ;-)) Ja, men det kan altså også blive FOR pænt!

      De har helt klart bedre af at blive udplantet, meeen... jeg har jo også mange i potter, som overvintrer fint (salgsplanterne).

      Kh. Marlene (sorry, er lige inde på min anden profil)

      Slet
  10. Hej Nette.
    Hvor er du heldig... jeg gav fuld pris for mine prydpære. Bilka Holstebro tog kun 10 kr. for løg, det kunne jeg ikke stå for så der hoppede 15 poser spring green i kurven.
    Flot næb du har fået ;)))).
    Jeg er sikker på at Tante Grøn og dig nok skal få et smukt lille victoriansk drivhus. Man kan jo ikke ligefrem sige det pynter dit plasthus.
    God dag til dig søde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men du ved måske, at jeg godt kan være lidt næbbet ind i mellem :-) Måske jeg skulle begynde at spille lotto!?

      Slet
  11. ....forstår så godt dit ønske Nette - et lille hvidt hus ville passe så meget bedre til dit skønne hus.

    Måske du kunne finde nogle gamle trævinduer og så selv flikke et lille opbevarings hus i victoriansk stil sammen der skal jo ikke så mange til når huset ikke skal være større. Du må have fat i en handymand der kan trylle med hammer og sav ;0)....og hvem ved måske inspirationen og løsningen ligger lige for når du sidder med bogen i hænderne.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  12. Den er god med dig Dorthe. Hvis ikke der bor en handymand på matriklen, er sådan nogle fætre jo dyre! Men der er nok ingen som helt af sig selv flækker et lille drivhus sammen til mig :-(

    SvarSlet
  13. Hej Nette.

    Kan godt se at dit midlertidige drivhus ikke er en skønhed, men forbåbentligt er det garant for overdådig blomsterpragt til sommer (hvor det så er pakket væk!). Overvej om du ikke kan bygge et drivhus selv af gamle vinduer (se Genbyg) - måske ikke det letteste arbejde, men så kan du få det i de (beskedne) mål, der passer hos netop dig! Sommerprojekt???

    Og kan godt se, at du har fået lidt af et træ budt indenfor, men det hjælper altid på oplevelsen, når det først er i jorden - pottehøjden gør vitterligt en forskel... men smukt er det!

    Nyd søndagen og mange hilsner herfra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ-nej Katinka. Jeg ville aldrig nogen sinde, om så mit liv afhang af det, kunne hitte ud af selv at banke et drivhus sammen. Men idéen er god nok. Desværre vil det nok løbe op i en temmelig høj m2 pris, hvis jeg skulle betale mig fra det.

      Fik træet i jorden i dag. Det skal nok blive godt. Bare det ikke kommer til at skygge for mine roser :0)

      Slet
  14. Hej Nette - så netop tv-avis med omtale af Urban Greenhouse, et lille bitte transportabelt drivhus Der er omtale af det her på facebook. http://www.facebook.com/UrbanGreenhouse . Hilsen Lone fra Aitos Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone, Det er et sjovt og fint koncept. Størrelsen er fin, men jeg er mere til det gammelags look. Faktisk er jeg kommet til den konklusion efter at have gennemtrawlet CDs nye drivhusbog, at de hjemmelavede drivhuse appelerer mere til mit hjerte. Men tak for fiffet!

      Slet
    2. Det forstår jeg godt. Har lige købt CDs bog i dag og sidder og er helt væk i sommer- og drivhusdrømme ;-)

      Slet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!