Haven

Haven
En lille have på 200 m2

onsdag den 30. maj 2012

Gang i den

Det bliver ikke til meget bloggeri, for jeg farer rundt som en flue i en flaske for at nå det hele. Haven venter jo ikke på mig, og der er meget andet, som også skal nås. Som familie, venner og ikke mindst ..... arbejde. Dertil kommer at min livline til havehjælp har tilladt sig at have travlt andetsteds. Pokkers.

Jeg talte kort i telefon med Lone tidligere i dag, som bad mig om blot at lægge lidt billeder ind. Det vil jeg så hermed gøre. Grinagtigt nok er de fleste taget med mobilen, da jeg ikke sådan går rundt med mit sigt-og-skyd kamera.

Tulipanerne er færdige men akelejerne svajer i vinden:
Det er ikke blevet til megen dasen på terrassen:
Jeg har malet det hegn, som jeg vred armen om på min havehjælper for at få sat op i december. Jeg kunne ikke holde ud at kigge på "træfarven", så jeg har brugt hele pinsen på at male hegnet sort. Nu kan jeg meget, meget bedre se de planter, som blomstrer. F.eks. allium og slangeurt:
Pæonerne står med store, fede knopper. De må dog godt vente med at springe ud til regnen er forduftet:
Det hvide bed omkring vandhullet fungerer rigtigt godt. Først var der hvide krokus, narcisser og tulipaner. Nu er det vidunderlige iris og hvide natvioler som giver den gas:
Samt violfrøstjerner:
Hvide drejeblomster, phlox og rosen Winchester Cathedral vokser frem med raketfart og i bunden kommer der masser af hvide storkenæb. Jeg har planer om at udvide bedet en anelse lidt senere...... når de 999999 andre projekter jeg har gang i er fuldførte.
Der er skam også hvide nøkkeroser på vej:

Tourbussen med Tourtøser sætter lygterne mod Geografisk Have og Frøland i næste uge. Måske ses vi der?

Jeg haster videre. Hyg jer ude i haverne!

27 kommentarer:

  1. Ja nu regner det jo, så har vi rigtig tid til at blogge igen :-)
    Nå fiskefrikedellerne venter :-)
    K.Gro

    SvarSlet
  2. KÆre Nette
    Det ser forrygende ud og det er godt at høre at du har gang i den - livet skulle helst ikke blive for stillestående;)))
    Vi ses snart.

    SvarSlet
  3. Åhhh, hvor ser det bare skønt ud hos dig - sikke dog et vidunderligt blomsterflor! - Her er alt noget gris, da jeg i dag har fået renset tag af et prof. firma(det skal også males) - Men uf, hvor er alt beskidt....ja, lige undtagen taget :-)
    Så da jeg ikke kunne være ude, fik jeg lavet en ny blog, den gamle var blevet uoverskuelig.

    SvarSlet
  4. Hov, den kommer her: http://florasunivers.blogspot.com/

    SvarSlet
  5. Dejligt at høre at der er liv i dig endnu, - masser af liv lyder det som om... :o) Der ser skønt ud i din have, og det hvide bed kører for dig!! Undrede mig dog over at I taler om REGN, jeg sidder her og overvejer om jeg skal tænde haveslangen eller om jeg bare skal lade haven omdanne til Saha-hara. Goderne er som altid ulige fordelt i lille Danmark.
    Hyggehejsa fra mig :o)

    SvarSlet
  6. Det ser skønt ud i din have med alle de fine blomster der står i fuldt flor :-)

    Glæder mig til at hilse på dig i Geografisk Have på tirsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har på fornemmelsen at der kommer mange bloggere :-)

      Slet
  7. Hvilken frodighed :) Jeg overvejer da at kopiere din fine kombination af Allium og slangeurt.

    Glæder mig til at møde dig i Geografisk Have.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan også smide et par knopurt ind i den forsamling. Det vil passe flot. På billedet kan du lige ane, at jeg også har knopurt. Vær dog opmærksom på, at knopurt breder sig lystigt i hele haven. Bladene på slangeurt er smukke og tætte, hvilket gør livet surt for ukrudt :-)

      Slet
    2. Tak for endnu mere inspiration :) Du er og bliver en Dalby-elev, hvor er det skønt :)

      Slet
  8. Dejligt energifyldt indlæg, du har kreeret Nette. Det smitter helt ud igennem skærmen. Hvor er det bare en dejlig oase, du futter (drøner) rundt i.
    Vi ses desværre ikke i Kolding, jeg skal passe min gamle far så længe min mor er på hospitalet.

    Men hils og hyg!

    Kh. Marianne med
    Den Helbredende have

    SvarSlet
    Svar
    1. God bedring til din mor og husk også at snige lidt tid ind til dig selv :-)

      Slet
  9. Fine billeder, Nette - det har vi ventet på! Hvor længe blomstrer sådan en slangeurt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Så vidt jeg husker en måneds tid. Mener at huske at man kan sakse slangeurt ned, hvorefter den skyder fint igen. Jeg er vildt dårlig til det med saksen, men har lovet mig selv, at jeg skal forbedre mig i år. Står altid og stirrer på planterne uden at kunne huske, hvilke man skal sakse hvor langt ned :-)

      Slet
  10. Kære Nette.
    Den der terrasse ser vel nok dejlig dase:) agtig ud.
    Smukke blomster du har.
    Glæder mig til at møde dig :D i Geografisk Have i Kolding.

    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Orv, kommer du også. Hvor hyggeligt!

      Slet
  11. Det ser virkelig godt ud! Sådan lidt hule agtigt, med de smukke bede. Tak fordi du alligevel tog billeder...

    Deneksperimenterendehave - Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt du siger huleagtigt, for det er den fortættede stemning jeg jager :-)

      Slet
  12. Mobilkameraet kan du godt være bekendt, det er nogle skønne billeder du har fået taget af din meget flotte have. Den er fuld af sjæl :O)

    SvarSlet
  13. Kære Nette,

    Hvor ser der pragtfuldt ud hos dig. Så æstetisk, sjælfuldt og charmerende. Jeg synes det er lykkedes for dig, at få skabt den fortættede og intime stemning nu, så count your blessings og nyd det smukke syn.

    Grønne knus og lyserøde tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Blomstermor Back at 'ya :0)

      Slet
  14. Hej Nette. Aij sikke en frodighed du præsterer. Det ser rigtig godt ud og billederne er blevet supergode. Det sorte plankeværk danner en smuk baggrund, hvor planterne får lov til at træde lidt mere frem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skulle tro, at sort var dystert, men således forholder det sig ikke. Det får farverne i haven til at træde tydligere frem.

      Slet
  15. Det var dejligt med et smukt blomstrende indlæg, 1000 TAK for det ... Jeg er ret glad for min Nette-slangeurt, men må indrømme at min Nette-dahlia blev splat og ikke overlevede mine evner ud i vinteropbevaring - snøft.
    Vi ses snart - tror at Fru Fniis med sine Saharasnak, næsten har lovet godt vejr :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Fniis siger så meget :0) Tror ellers ikke at regnvejr er så sundt for min dårlige hals :0)

      Slet
  16. Dejlige billeder du viser.
    Hvor er det en dejlig terrasse du har.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :0) Jeg sidder der nu ikke så meget, som jeg kunne tænke mig :0)

      Slet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!