Stængelsyge. Igen igen igen igen.

Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker roser. Der er så mange skønne vækster, men jeg vil nødigt undvære roser!

I min lille bitte have på ca. 200 m2 har jeg 22 engelske roser og 15 historiske. Eller rettere. Havde. I dag har jeg haft gang i dræberspaden, for flere af roserne har igen i år vist sig at have stængelsyge.

Sidste år måtte jeg klippe flere af mine roser ned under jorden på grund af stængelsyge. Nogle af dem har skudt igen til min store overraskelse, men det er ikke de store flotte rosenbuske, som jeg har drømt om. Flere af dem har så i dag fået en over nakken og er blevet smidt ud. Nu kan det være nok.

Hvis stænglerne har sådanne plamager, skal man være vaks med sin saks.

Så kan det nemlig være, at stænglerne ser således ud, når man klipper:

Som man lige kan ane, har rosen sat fine skud oven over, hvor jeg har klippet, så umiddelbart ser den jo ok ud. Men nej. Marven må ikke være brun. Den skal være hvidlig eller lysegul. Hvis man flækker grenen på langs, kan man bedre se miseren:

Den skal se ud som her neden for:

Jeg viser disse billeder, fordi jeg har haft besvær med selv at finde billeder og ikke kun tekst om stængelsyge.

Nu kan jeg jo ikke sidde her og flæbe ned i tastaturet, men jeg føler det er så møgærgerligt, for jeg har behandlet dem, som Ernst Jensen foreskriver i bogen "Et liv med roser". Jeg gøder, sprøjter (ja jeg gør. Fy-da-føj), grundvander osv. Og alligevel må jeg vinke farvel til flere roser igen i år. Det skal lige siges, at alle roser er plantet efter omlægningen af haven i 2009 så henholdsvis i 2009, 2010 og 2011.

Jeg er ikke helt færdig med at beskære, men desværre tror jeg, at jeg er nødt til helt at fjerne et par stykker mere. Foreløbig er 5 roser taget til de evige rosenmarker. Det betyder selvfølgelig, at der er skabt plads til nye - når jorden er skiftet - men nogle af dem havde til formål at afskærme, så det gør det dobbelt ærgerligt. Nu må jeg pænt vente. Igen.

I fortsættelse af min hulken over naboernes skvalder i forrige indlæg, stak jeg lige hånden igennem hækken til den ene side, altimens jeg holdt godt fast på sigt-og-skyd kameraet, så I kan se, hvad jeg taler om. Faktisk er synet heldigvis skjult for mig af en tæt hæk, men jeg er jo ikke blind og har da undersøgt, hvorfor der lige pludseligt kom så meget skvalderkål ind til mig derfra:

Hos havenaboen i den anden ende, som har "skovbund", er det lige så slemt. Jeg har sat nyt hegn op i december, som venter på lidt højere temperaturer, så jeg kan male det sort. Tog lige et hurtigt billede her også, nu jeg var i gang:

Så lige i dag er  jeg ikke så begejstret for haveri. Faktisk ....... er jeg ved at gøre mig nogle overvejelser.