Haven

Haven
En lille have på 200 m2

søndag den 11. december 2011

Lidt Dalbysk har man vel lov at være

Har I set de skøre reklamer i tv for et af de ugentlige sladderblade, som kalder sig Danmarks Royale Ugeblad, hvor folk opfører sig småskørt, hvorefter en speaker siger "Ja, lidt kongelig har man vel lov at være"? 

Her på matriklen er alt haverelateret  i nanostørrelse, men lidt Dalbysk har man vel lov at være. For det føste har jeg lavet krukker som denne, da det gik op for mig, at både hornvioler og pyntekål kan klare de meget kolde temperaturer. Juletiden kan være meget hyggelig, men jeg glæder mig nu en gang til foråret!

Dernæst har jeg desværre ikke et drivhus og mit haveskur er ALT for lille til alle de mange krukker og ting, jeg har brug for at opmagasinere, så jeg lod mig inspirere igen af CDs idé fra sidste år med at opsætte et telt. CDs telt er 80 m2, og en sådan størrelse kunne jeg muligvis sagtens bruge, men når nu haven kun er 200 m2, må man jo udøve begrænsningens kunst, hvor svær en diciplin den end måtte være. Som tidligere skrevet erhvervede jeg et mindre drivtelt i oktober på 2,55 m2. Jeg kan desværre langt fra presse alle krukker derind, men noget er i det mindste kommet i tørvejr. En del frostsikre krukker er blevet helt tømt og har fået vendt bunden i vejret uden for ligesom der står fyldte krukker under udhænget på Kagehuset.










Her kan de fyldte krukker så stå i tørvejr. Fik i dag plantet et par krukker med Narcissus Cheerfullness, sat lidt tulipa Mariette løg i et hjørne af haven og lagt nogle løg til vintergækker.  Nu mangler jeg så bare at gøre mit hegnsprojekt færdigt på torsdag, hvis bare vejret arter sig. Det er blevet en del dyrere end anslået og har taget længere tid end beregnet. Så skal det "bare" males til foråret.

12 kommentarer:

  1. Det er dog den sødeste vinterkrukke jeg længe har set!
    Den gør en i godt humør!

    SvarSlet
  2. Din vinterkrukke er noget så yndig!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. Det er en meget fin krukke.... Og ja det er lige præcist sådan... Lidt Dalby har vi alle lov at være :-)
    Hilsen Susan

    SvarSlet
  4. Ja de er lidt sjove de reklamer og størrelsesforholdet mellem dit telt og din have passer sikkert meget godt til størrelsesforholdet med Hr. Dalbys telt og have:D Det er helt forårsagtigt med de skønne hornvioler.

    SvarSlet
  5. Kære Nette,

    sikke et fantastisk farvematch mellem de to......... pyntekålen og hornviolen. Pure perfection:o)Det ser rigtig kønt ud.

    Det er som om at alle hus- og haveprojekter altid ender op med, at blive dyrere og mere langvarige end man havde regnet med:o( Dejligt for dig, at du når at blive færdig med hegnsprojekter iår. Med sådan et havetossevenligt efterår, som det vi har haft iår, har man nået meget mere end man havde turdet drømme om, og så er der vist også blevet skruet mange ekstra løg ned i den "tjenlige" jord hist og pist:o)

    Godnunatogsovnurigtiggodt søde Nette

    SvarSlet
  6. Ja ikke alt behøver at være med store armbevægelser. Det er jo oftest de små ting der lykkes og man glædes over.
    Sød julekrukkebeplantning.

    Hilsener fra helga

    SvarSlet
  7. Rigtig køn vinterkrukke, de er bare søde de små hornvioler. Jeg har været ude og grave en lille klump hornvioler op, og sat dem i havestuen, så nu venter jeg bare på de begynder at blomstre:o)
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  8. Kære Nette,
    Skøn krukke med hornviolerne. Den er da lige til at holde ud at se på her i kulden :)))

    SvarSlet
  9. Ja, det får man! Underbar kruka med hornvioler! Violer kan man inte få tag på här nu tyvärr.
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
  10. Hej Nette

    Er det ikke sjovt med de hornvioler? I England bruger de dem jo, men herhjemme syntes planteskolerne de hører foråret til. Dog har min planteprinsesse sørget for at have dem på hendes planteskole, så jeg har ligesom dig hornvioler og pyntekål :o) Glædelig jul og tak for en god blog, som jeg nyder at følge.

    Bedste hilsner

    Lene

    SvarSlet
  11. mojn Nette

    Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul og godt nytår...

    SvarSlet
  12. Jeg ønsker deg en masse god jul:)

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!