Man kan se noget af syrenen bag de hvide blomster. Den var ca. 2 m i diameter for neden, over 3-4 m høj og ALT for stor til min lille have, selvom den delte haven fint op.
Det er umuligt at få en rodfræser ind i haven, selvom jeg har to indgange. Den ene ud til en lille grussti. en anlægsgartner blev hidkaldt, men måtte gå igen. Han rullede en del med øjnene ved tanken om, at skulle grave den op med håndkraft. Han mente det ville tage 2 mand ½ til 3/4 dag at grave op.
Her er monsteret ved at blive gravet op. For jeg fandt jo frem til en KÆMPEmæssig SUPERstærk mand.
Han var faktisk så stærk, at han fik bøjet denne jernstang.
I stedet står denne jernobelisk med en klatrerose nu, hvor syrenen stod, og jeg har foreløbig sat endnu en rose og nogle storkenæb Nodosum, høstanemoner, digitalis, påskeklokker, drejeblomst, campanula, dahlier og sommerblomster.
Klatrerosen er en forholdsvis ny fra Tantau, som hedder Giardina og forhåbentligt kommer den til at se således ud næste år (billede er skamløst lånt fra Agel Rosen, da mit eksemplar stadigt er noget af en jordfræser):
Desuden har jeg plantet en Austinrose ved navn Alan Titchmarsh. De øvrige Austinroser jeg har i kikkerten venter jeg lidt med, da roserne ikke ser så lækre ud på planteskolerne disse dage. Jeg må vist hellere vente på nogle friske eksemplarer.
Der er kommet en hel del mere lys og luft efter syrenen er helt væk. Jeg er pjattet med sommerfuglebuske, og måtte eje en sådan. Jeg har lavet et violet "hjørne". Mobil billederne er nu fjernet, hvilket forhåbentligt gør en lillebitte forskel :-) Man har jo lov at håbe:
Her kommer så lige et mobilbillede igen:
Det violette står lige over for andre ligesindede som denne næsten afblomstrede ærenspris og brudeslør:
HOLD DA OP, - hvor imponerende! Og ligeså imponerende alt det du istedet har fået plads til og allerede plantet. Det er da en sejr der vil noget :o))
SvarSletJeg kunne måske godt ha' tænkt mig et lille-bitte billede af den super-stærke-monster-syren-knuser, han fortjener stående applaus!!
Tillykke med sejren og sov rigtig godt ;o)
hej Nette
SvarSletflotte billeder fra din have..tak forkikket
Diana
Sikke et arbejde. Jeg er også lidt nysgerrig efter at se syrennedlæggeren ;-)
SvarSletDet er svært at nå det hele. Jeg har også holdt en pause på et par uger, hvor jeg skrev et par indlæg til min egen blog, men aldrig rigtig havde overskud til at komme rundt på de andre blogs.
Hilsen Ina
http://annasplads.dk/
Jeg bliver totalt forpustet Nette for det går stærkt hos dig:) Hvor er det skønt at du fandt den stærke fyr - nu er der ikke mere grubleri, og hvis du vil have syrener kan du bare starte med en ny!
SvarSletJeg er spændt på om du kan vente med at købe roserne til den nye sæson:) Jeg glæder mig til vi skal på Tour detnliver herligt.
Hvor ser der bare super dejligt ud i din have Nette, SÅ mange dejlige sager du har :)
SvarSletTak for kigget
Knus
Iben
O ja syrenerna är inte lätta att bli av med...snacka om livskraft i dom!
SvarSletHärliga bilder du visar idag.
KRAM från mig!
Der blev da godt nok knoklet igennem så! Og hvor er det fint. Nu har du en monster-fri have, så kan du sove roligt igen ;-)
SvarSletFlotte billeder fra din fine have. Lige som nogle af de andre synes jeg, det kunne være sjovt at se et billede af syren-besejreren ;-)
SvarSletLadies ladies. Jeg er ikke så sikker på, at monster-manden vil have sit billede offentliggjort, men han blev lidt af et tilløbsstykke. Flere havenaboer bemærkede ham og gav mig humoristiske kommentarer. En havenabo ringede endda på min dør i går aftes for at bede om hans telefonnummer. I kan dog godt få en beskrivelse:
SvarSletCa. 190 cm høj, helt lyst karseklippet hår, MEGET stor på alle ledder og kanter. Ca. 130 kg tung og med muskler så store, at han ikke kunne få armene ind til kroppen, når han gik. Han er typen som løfter vægte. Den ene arm havde tatoveringer fra skulder til håndled. Absolut en stor dreng som jeg ville blive forskrækket for, hvis jeg mødte ham på en mørk vej :-))
Det ser helt fantastisk dejligt ud i din have, så mange skønne planter du har :-))
SvarSletDejligt for dig, at du kunne få en hjælpende hånd til opgravning af syrenen. Kan godt li´ beskrivelsen af din hjælper :-))
Synes det lyder lidt ude på overdrevet, at 2 gartnere skulle bruge 3/4 dag på opgaven.
Bevæbnet med rydspade, økse, jernstang og ørnenæb kan meget nedlægges/opgraves på mindre tid (det giver godt nok sved på panden, men det er der vel ingen der tager skade af).
Tvivler på, at "din" stærke mand brugte 1½ dag på opgaven ;-)