Syrenmonsteret er pist væk - nu med nye billeder

Der er sket en hel del ting i min lille have de sidste par uger. Desværre er jeg så totalt færdig, når jeg endelig kan sætte mig ned, at det ikke er blevet til meget bloggeri. Alligevel kommer her et hu-hej indlæg. For et par uger siden skar jeg syrenmonsteret ned på nær nogle enkelte små grene, som jeg lod sidde, i tilfælde af at jeg ikke kunne få rødderne op. [nye billeder sat ind fra billede nr. 4]

Man kan se noget af syrenen bag de hvide blomster. Den var ca. 2 m i diameter for neden, over 3-4 m høj og ALT for stor til min lille have, selvom den delte haven fint op.
Det er umuligt at få en rodfræser ind i haven, selvom jeg har to indgange. Den ene ud til en lille grussti. en anlægsgartner blev hidkaldt, men måtte gå igen. Han rullede en del med øjnene ved tanken om, at skulle grave den op med håndkraft. Han mente det ville tage 2 mand ½ til 3/4 dag at grave op.

Her er monsteret ved at blive gravet op. For jeg fandt jo frem til en KÆMPEmæssig SUPERstærk mand.

Han var faktisk så stærk, at han fik bøjet denne jernstang.

I stedet står denne jernobelisk med en klatrerose nu, hvor syrenen stod, og jeg har foreløbig sat endnu en rose og nogle storkenæb Nodosum, høstanemoner, digitalis, påskeklokker, drejeblomst, campanula, dahlier og sommerblomster.
Klatrerosen er en forholdsvis ny fra Tantau, som hedder Giardina og forhåbentligt kommer den til at se således ud næste år (billede er skamløst lånt fra Agel Rosen, da mit eksemplar stadigt er noget af en jordfræser):

Desuden har jeg plantet en Austinrose ved navn Alan Titchmarsh. De øvrige Austinroser jeg har i kikkerten venter jeg lidt med, da roserne ikke ser så lækre ud på planteskolerne disse dage. Jeg må vist hellere vente på nogle friske eksemplarer.

 Der er kommet en hel del mere lys og luft efter syrenen er helt væk. Jeg er pjattet med sommerfuglebuske, og måtte eje en sådan.  Jeg har lavet et violet "hjørne". Mobil billederne er nu fjernet, hvilket forhåbentligt gør en lillebitte forskel :-) Man har jo lov at håbe:

Her kommer så lige et mobilbillede igen:

Det violette står lige over for andre ligesindede som denne næsten afblomstrede ærenspris og brudeslør:

Der er også kommet en rosenbue til ved den ene indgang og gravet huller til roser og klematis, men den historie må blive en anden gang.