Det er meget mystisk. Helt mærkværdigt. Underligt.
Det er ikke så længe siden, at jeg blev angrebet af havebacillen. Det var i 2009 i forbindelse med at jeg gik i gang med at bygge mit lille havehus. På den korte tid har jeg drastisk ændret smag, mht. hvilke vækster jeg kan lide.
Førhen fattede jeg ikke facinationen af solhatte, for jeg syntes, at de lignede forvoksede margueritter med en stor grim orange knap i midten. Nu synes jeg de er skønne og den første solhat hoppede ned i kurven for en lille uges tid siden.
Tidligere syntes jeg, at hostaer var dødsyge og kedelige. Ikke om jeg ville have dem inden for havelågen. Nu er jeg i gang med at lave et hostahjørne. Faktisk tror jeg, at jeg er nødt til at udvælge én sort og så investere i en masse af samme til hostahjørnet. De andre må så fordeles rundt omkring. (Den opmærksomme læser vil også bemærke, at der står en mælkebøtte i en krukke, men de to tomme krukker består af italiensk ingefær, som desværre ikke gad bo hos mig, og krukkerne står der sørme endnu. Jeg besvarer ikke spørgsmål om disse krukker).
Gad vidst hvad det ender med, hvis jeg bliver ved med at suse rundt i Blogland og besøge haver fremover!?
Jeg er helt enig med dig angående solhatte, det er præcis det samme jeg har tænk og følt. Men jeg ved ikke lige hvad Blogland gør ved os, for jeg overvejer faktisk også at andskaffe nogle. Hosta kan jeg dog ikke undvære, de har så gode egenskaber i skyggebede, jeg fjerner dog tit blomsterne, dem er jeg ikke så vilde med ;o)
SvarSletAf sted med dig. Det med solhatte er NU!
SletJa gad vide hvad der sker ;-)- Men det er lidt sjovt at du vil dele dem lidt ud i haven. For hvor er det lige du mener der er plads til dem??? Hi hi hi
SvarSletKnus herfra
Gro
Gro, du ved da godt, at jeg har alle de hersens naboer med ukrudt i skel. Der er masser af hjørner og sider, hvor jeg kan sætte krukker med SKYGGETÅLENDE planter :0)
SletDine krukkesamlinger med hhv solhat og liatris samt hostaerne er virkelig fine og passer så smukt ind i din skønne lille have og jeg ser frem til hvad det næste du inspireres til at integrere.
SvarSletJeg har ændret mening om græsser i haven de senere år - men jeg er dog stadig ikke den store fan af kæmpe elefantgræsser.
Hmmmmm, ja hvad mon jeg så finder på. Jeg tror hele tiden, at jeg er færdig med at finde på og bare skal gå rundt og nusse.
SletHvor sjovt - jeg har haft på nøgagtig samme måde - men blev ramt af ændringen i holdning/syn på solhatte allerede for 2 år siden, da jeg opdagede Dorthe´s blog Frk. Solhat - så der måtte jeg bare overgive mig til solhatte i alle farver. Nu har jeg allerede fået samlet vist en 6-7 forskellige purpursolhatte. Jeg falder garanteret i med flere køb af søde farve-varianter. Jeg skal dog have mange af den flødehvid "Alba" eller "White swan".
SvarSletJeg har fundet ud af at de er rimelige nemme at så fra egne frø.
Ja, Dorthe har sat flere ting i gang hos mig. Hvis du allerede er oppe på 6-7 stk. er jeg jo langt bagud. Ganske vist er jeg lidt småforelsket i Green Envy ..... meeeeeen.....
SletVedrørende italiensk ingefær, så visner bladene helt væk på mine og så kommer "blomsterlyset" og det ændrer sig til orange bær. Måske er der liv nede i krukken alligevel.
SvarSletMin oplevelser er at den ikke er til at "slippe af med" et bestemt sted den har stået da der altid er lidt rod tilbage når man flytter den.
Kunne være jeg skulle vende bunden i vejret på krukken, men den har været død længe ...... :(
SletJeg fik ikke lige fat i det med krukkerne....hvad var det jeg skulle spørge om!!?? ;o)
SvarSletDen dag du kommer og fortæller at nu er der solgult og orange i dit nye flammebed, så har du overskredet en MEGET stor grænse... he-he... det bliver sjovt!!! :o)
Sov godt ;o)
HA! Næ nej fru Fniis. Måneskinsgult er så langt jeg kan strække mig. Ikke en tøddel længere. Claus Dalby og alle jer andre kan beholde flammerne for jer selv. Den heeeelt lysegule er dog yndig. Jeg købte lysegul langsporet akeleje, da jeg var i Kolding, og der er kommet en lillebitte blomst på for et par dage siden. Da jeg klippede den ned, troede jeg ikke den ville genblomstre. Det gør akelejer da vist ikke? Hvis ikke det var fordi, at den var så pokkers langt nede, ville jeg kysse på den. Men jeg er øm i hele kadavret af at håndluge i går. Der har også sneget sig flere andre creme/lysegule ind i mit lille hvide bed.
SletOg nu til et væsentligt spørgsmål: selvsår langsporet akeleje sig?
Det er dejligt at blive påvirket af andre haveejere, havelitteratur, havebesøg etc. Efter 10 år som passioneret haveejer bliver jeg mere og mere interesseret i bladformer og farver.
SvarSletSolhat er skøn, men pga. min fugtige jord kan jeg kun dyrke den almindelige purpursolhat og ikke alle de nye sorter. Den er nu også suveræn :)
Hvis jeg har overskud af planter, sætter jeg dem ud på vejen (har kolonihave) til afhentning. Der er altid nogen, der kan bruge disse planter i deres haver, og så slipper man for at smide gode, levedygtige planter på komposten :)
Bladformer og farver er et stort og spændende emne. Det med den "rigtige" grafik- og farvekombination kan skabe nogle sublime haveoplevelser.
SletDejligt at "genbruge" planterne. Du er heldig at bo i en kolonihaveforening. Her har jeg dog også nogle havenaboer, som aldrig siger nej tak til mine fejlindkøb eller formange indkøb.
Hahahahaha Tina. Det ordsprog kendte jeg ikke. Det var kæmpefint!
SvarSletDen havebacille er temmelig uforudsigelig og farlig :0)
Det er da bare skønt med inspiration :) Den får vi da også fra dig :)
SvarSletDet er jeg da glad for, at du mener, men 200 m2 inkl. havehus, skur osv. har jo sine begrænsninger :0)
SletHej Nette
SvarSletSjovt nok har jeg haft samme opfattelse af både solhatte og hostaer, men begge slags kan jeg ikke leve uden nu. Hostaerne samler jeg på og solhattene køber jeg, når jeg ser billige eksemplarer på de forskellige webshoppe. Desuden er de nemme at så, hvis de har stået ude om vinteren, så jeg regner med at få rigtig mange.
Så så jeg lige fru Friis har skrevet om flammebed. Jeg var heller ikke til orange blomster, men blev lige smittet af Hanne i haven, så jeg fik plantet en enkelt sammen med nogle gule staudesolsikker og jeg overvejer da at købe en brændt solsikke også, den ser så flot ud.
Ja man kan aldrig vide. Held og lykke med den næste havedille.
Næ Lisbeth, Du må hygge dig med flammerne. De kommer altså under INGEN omstændigheder inden for min låge. Min have er ganske enkelt ikke stor nok. Når det er tulipantid, kan jeg da godt sidder her ved computeren og sige "uuhhh" og "neeeeejjjj", når Claus Dalby viser billeder fra sit flammebed. Men jeg er af den overbevisning, at de er smukkest hos ham ....... og alle jer andre.
SletJa, du har ret; man ændrer helt sikkert smag gennem sit haveliv. Jeg er vild med purpursolhattene og har, jeg ved ikke hvor mange forskellige sorter, og det er da også dem, jeg sender afsted en masse i øjeblikket.
SvarSletTil gengæld er jeg gået den anden vej med Hosta; jeg elskede dem for 12-13 år siden og købte alle mulige underlige varianter, men nu kan jeg næsten ikke tåle synet af dem. Tror måske, det er en erhvervsskade, jeg har fået under de mange plantemarkeder, hvor alle - private og professionelle - sælger dem ;-)
Kh. Marlene
Har været inde på din salgsside og kigge. Jeg bliver vist nødt til at bestille et par solhatte :0)
SletDu skal være velkommen :-)
SletJeg kan så (måske) glæde jer sjællændere med, at jeg til næste år holder marked sammen med Mathildestien i september (hos Mathildestien/Vedbæk), så da vil jeg selvfølgelig have masser af forskellige purpursolhatte med - både store og mindre planter.
Kh. Marlene
hej Nette.Dejlig blog du har.Har lige meldt mig som fast læser.Ja! her i blogland
SvarSletbliver man hele tiden inspireret til nye blomster og planter.
Elsker selv hosta og har mange af dem.Solhatte har jer to af-købt i år.
Men der kommer hele tiden nye ting som man gerne vil have.
Og heldigvis for det.God dag Jette (mit lille gods)
Jamen, så er vi på samme hold :-)
SletHej Nette.. Det er sjovt, for jeg har haft de samme tanker om solhatte, men nu er blevet ramt, og jeg må have flere! Jeg ved ikke om det er samlergenet der sætter ind?!
SvarSletHosta har tilgengæld længe været en favorit, hvis det altså ikke er 'favoritten'. Jeg er vild med bladvækster som giver form og frodighed i haven.
Venlige hilsner herfra
Sært. Lader til at flere er med på smagsskifteholdet.
SletPrøv at kigge på Staudefeens hjemmeside men PAS PÅ, det er farligt!
Hej søde Nette,
SvarSletMåske ender det med en Nettogul eller postkasserød blomst!
Nej, den tror jeg nu ikke lige på, men jeg kan også godt mærke at jeg selv flytter mig. Jeg har heller ikke været særlig glad for solhat, fordi jeg syntes den så så "kunstig" ud, men nu har jeg da erhvervet mig to :)
SletTænk sig. Jeg kom i dag til at købe et par
Echinacea 'Secret Romance' hos STAUDEFEEN. http://staudefeen.dk/product.asp?product=2494.
Hvad skal det ikke ende med? Jeg holder mig dog til FARVESKALAEN.
Har det som dig Nette. Flammebed bliver der ALDRIG lavet i haven min. Og der kommer heller aldrig rodo'er ind i min have og det er AMAR'! Det er fint hos andre, bare ikke hos mig.
SvarSletMen hvis der er noget jeg ikke troede jeg ville få ind i haven indtil for ganske få år siden, så var det netop Solhat. :D Men det var indtil jeg så et billede som CD havde taget af solhatte og violfrøstjerner...SUK...der var jeg solgt :D :D :D
Mystisk som mange har haft det sådan. Jeg gad godt se det billede, du omtaler. Det med rhododendron forstår jeg også. Bortset fra at der stod en stor lilla en af slagsen, da jeg overtog haven. Den er i mellemtiden blevet monsterstor og fungerer lidt som ruminddeler. Flere gange hvert år truer jeg den med øksen, men hvert år i maj/juni, når den ligner en kæmpemæssig lilla klat, bliver jeg blød. Så indtil videre overlever den. En anden formildende omstændighed er, at den er grøn om vinteren :-)
SletHej Nette
SvarSletHvor er det en fin have du har - det er første gang jeg er forbi her på din blog, og jeg er fuld af beundring !
Hvor jeg kender det der med at ændre smag, og det med solhatten er lige som jeg kunne havde sagt det ;0)
Jeg glæder mig til at følge dig her på bloggen.
Have hilsen
Anita
Jamen tusind tak for roserne!
SletSidder med et smil på læben søde Nette - for mon ikk evi alle har prøvet det med en planter der overhovedet ikke appelerede til vores havehjerte.......heldigvis bliver vi klogere og rigere af at surfe rundt.
SvarSletHjertlig tillykke med din solhat er sikker på det bliver et varmt og langvarigt bekendtskab ;0)
Knus Dorthe
Tænk sig Dorthe, jeg er allerede oppe på 3 sorter :0)
SletHej Nette
SvarSletDe er fine, dine solhatte. Lad mig vide hvordan det går med dem. Et lille tip er Duehovede der fungerer fantastisk godt i krukke!
Bettina