Haven

Haven
En lille have på 200 m2

tirsdag den 6. marts 2012

Godt at man kan grine af sig selv

I dag blev Bilka godterne leveret. De pragtfulde stativer ligger på græsplænen sammen med jord, gødning osv. Og så er det lige, at jeg må tage mig til hovedet og grine af mig selv. For jeg havde planlagt, at stativerne skulle stå i nogle store potter på ca. 50-53 cm i diameter, men da jeg så stativerne, gik det op for mig i al sin gru, at jeg har dummet mig IGEN. De er jo ALT, ALT, ALT for brede for neden. Havde jeg nu brugt hovedet, ville jeg have vidst det, for jeg har set målene på dem et eller andet sted. Jeg plejer at sige til min søn, at hovedet ikke kun er til pynt, og det har jeg jo så evig ret i :0) Et par billeder taget i hast med mobilen:
Som tidligere nævnt har jeg desværre havenaboer med store mængder skvalderkål i skellet, hvor jeg havde planlagt at lave mine krukkebede - så ....... hvad stiller jeg mon nu op? Hahaha :0)

31 kommentarer:

  1. Tihiha, nu må du købe flere krukker der er større og flere espalier der er mindre.... Så går det hele op! ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dårlig idé. Jeg købte en del af disse store krukker sidste år til klokkerankerne og dahlia. De er tunge som bare ..... og NU STOPPER JEG.

      Slet
  2. Hæ, du kan naturligvis også bar sælge dine nye stativer igen......så det.... :o))) Nej, jeg tilslutter mig Skipper. Der er basis for yderligere indkøb :o)) Ærke kvindelogik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er nok basis for ...... noget.

      Slet
  3. Du sælger mig stativerne til halv pris:O) for var der ikke noget om du ikke skulle have flere ting????????? så er det problem jo ovre ik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godtnok er jeg tosset, men der er altså en kant. Nice try.

      Slet
  4. Du sætter stativerne direkte i jorden ved skel efter at have luget totalt i bund for alt skvalderen...

    Ellers nogle fantastisk flotte lerkrukker, du holder dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Problemet er bare, at skvalderen jo kommer igen på nul komma dut. Tro mig. Jeg taler af erfaring!

      Slet
  5. Fantastiske krukker du har købt! Og vise ord du beriger din søn med... ;o)

    Trin 1. Du melder dig til svejsekursus, så du lave en sindrig monteringsfod der passer til krukkerne, - for næsten ingen penge.

    Trin 2. Du melder dig til et Mindfulness-kursus, så du kan lære at bevare roen i alle (bilka)situationer.

    Trin 3. Du melder dig til et latter kursus, så du kan få grinet ordenligt igennem, når det alligevel går galt!

    Nej, jeg er ikke ansat ved FOF, og måske jeg burde være mand i mit næste liv med alle de geniale løsningsforslag jeg ryster ud af ærmet. Kom ikke og sig at vi ikke bakker op om dig :o)

    Og mon så ikke du får placeret alle herlighederne strategiske steder så det hele går op i en højere og endnu smukkere enhed ;o)

    Fniis fra friis

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er god med dig Fniis. Det lyder som om du får % fra FOF! 1: Duer ikke. 2: Det hed Yoga og meditation for nogle år siden. Been there - done that. 3: Mener du - helt ærligt - at det skulle være nødvendigt?

      Slet
  6. Rigtig gode råd fra Fru Friis...:-)
    Du kan få halve vintønder i byggemarked som vil passe perfekt til stativene...det har jeg tænkt at gøre..:-)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Halve vintønder. Javel ja. Men. Der ligger 4 stativer på græsplænen.

      Slet
  7. Ja nogle skønne krukker du har fået købt. Mums. Mht til sønnike - er rådet altså - »du skal ikke gøre som jeg gør, du skal gøre som jeg siger!«
    Ha ha men fru Friis har jo løsningerne, så bare klø på...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Krukkerne er da pæne nok. Min søn er teenager. Han gør vist hverken som jeg siger eller gør :0)

      Slet
  8. Er MEGET SPÆNDT PÅ,, hvad du finder frem til Nette!

    Vi vil se og høre mere om det! :) skøn tid og vidunderlige 'problemer' vi tumler med.... I love it!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også spændt på, hvad jeg finder frem til :0)

      Slet
  9. Hihi hvor er det sjovt det her....eller måske mest for os der læser med. Kunne såmænd have gjort det selv. Jeg tilslutter mig de andre der mener, at der marked for flere indkøb, så det hele passer sammen.:):) det var nu altså også noget af et indkøb du fik gjort. Det indlæg morer jeg mig over endnu.

    Rigtig god fornøjelsen Nette, glæder mig til at læse videre om projektet.

    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har jo sagt, at NU STOPPER JEG. Næsten. For der skal jo være resourcer til en plante eller to i den kommende sæson. Samt en masse andet, som jeg allerede har planlagt.

      Slet
  10. Svar
    1. Den idé tror jeg, at jeg arbejder lidt videre på.

      Slet
  11. Griner, skønt indlæg og sikke mange gode råd.Spændt på føljetonen .

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  12. haha - ak ja sådan kan det gå, når bilka-vognen løber med målene...

    Jeg holder på wiskey-tønde - de er relativt billige i jem&fix og så sætter du de flotte lerkrukker foran hvis du ikke synes om udseendet på wiskeytønderne

    Min egen plan havde været stativet i wiskey-tønden og så tønden bag plantereolen - men har ikke købt stativ - håber på de kommer igen næste år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, CD bruger jo whiskytønder og det er da ok. Jeg råbte hjælp til en havenabo, da varerne var leveret, og hun havde faktisk en idé, som jeg vil afprøve. Mere om det en anden gang.

      Slet
  13. Ak Nette....
    Fru Fniis har rigtig gode råd :-D
    K.Gro

    SvarSlet
  14. He he, jeg lavede sjovt nok det samme nummer sidste år - Jeg fik derfor aldrig brugt stativet, men i år skal det være :-)

    SvarSlet
  15. Kære Nette,

    tillykke med dit flotte stativ. Er spændt på at høre, hvilken ide I kommer op med. Ellers ville jeg som Zep have rådet dig til at lave et lillebitte træindrammet (høj)bed, der passer i størrelsen.

    Dejligt og befriende når folk kan grine af sigselv. At tage sigselv alt for alvorligt og højtideligt, har vist aldrig gjort nogen noget godt.

    Hav en skøn haveweekend, sveske:o)

    Knus og kærlige hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ligger altså 4 stativer på græsplænen.

      Slet
  16. Kære Nette.
    Ja gudsketakoglov for at vi kan grine af os selv (og hinanden) - at vi god kan se os selv med "normale" folks briller på - det ville vidst også være lige til en indlæggelse hvis vi ikke kunne:-)
    Jeg er spændt på hvad du finder på, du har jo fået mange gode ideer så det er bare at klø på.
    Ha en dejlig haveweekend - jeg tror at jeg suser omkring Aldershvile og ser på græsfrø;)

    SvarSlet
  17. Hej Nette

    Højbede,whiskytønder - eller du bøjer stængerne indad så de sasser ned i krukken. Endelig kunne du som Fru Plum, uhysterisk, affinde dig med skvalderkålen og tre gange i løbet af sæsonen rive det grønne af.......

    SvarSlet

Du er altid velkommen til at lægge en kommentar!